Strandbakkehuset blev Årets sundhedsbyggeri 2021 – Og vi lagde stål til.

Vi er stolte over, at et projekt som dette vinder en så flot en pris. Et børnehospice er et projekt hvor man har hjertet med. Med sådan et flot projekt, er indtjeningen for os ikke det vigtige, men derimod at være med til at skabe et luftrum til børn og unge som altså nu kan komme til Rønde i fred og ro og få en pause fra hverdagen og de vante gamle rammer. Derfor tøvede vi heller ikke med at melde os.

Strandbakkehuset tilbyder nemlig trygge rammer, omsorg og behandling af de svært syge børn og unge og deres familier, der har deres hverdag her i en sårbar tid i livet. Placeringen på toppen af en skrænt giver et fantastisk udsyn. Det inviterer naturen helt ind, så nærheden til søen og skoven bliver Strandbakkehusets styrke.